tørfaste, naturlig healing, Costa Rica
RawsomeVibes

Tørfaste i Costa Rica!

38 timers tørfaste gennemført i Costa Rica

Jeg er tilbage i Danmark efter 4 måneders eventyr i både Costa Rica og på Bali. Rejsen startede med 2,5 måned i Costa Rica, hvor jeg primært levede af frugt, lidt grønt og eksperimenterede med tørfaste, som dette indlæg handler om. Tørfaste, også kaldet dryfast, er hvor man hverken indtager mad, væske eller noget som helst andet i kortere perioder, hvilket tillader kroppen at regenerere på højeste plan! 

Hvordan fungerer tørfaste?

Under en tørfaste overlever kroppen, som jeg har forstået det, på det der kaldes metabolisk vand, der produceres som følge af metabolisering af fedtvæv. I modsætning til hvis vandet kom udefra, er det metaboliske vand af fremragende kvalitet, produceret af alt det hårde arbejde i vores egne celler. Det sletter bogstaveligt talt alle negative informationer, som kroppen havde før fasten, så cellerne nærmest fødes på ny. Udover vand absorberer kroppen atmosfærisk carbondioxid og nitrogen til fremstilling af egne aminosyrer – og da der ikke er noget vand udefra til at skylle de endogene toksiner ud, elimineres de netop ved hjælp af en ret unik mekanisme, hvor cellerne faktisk brænder deres eget affald. Det er en ret effektiv regenerering og er hurtigt inflammations-dæmpende.

Min erfaring med tørfaste

Da jeg var 36 timer inde i min tørfaste begyndte det at være hårdt for mig. Jeg vågnede op og var relativt varm, følte mig en anelse svag, oplevede vertigo, lidt hovedpine og kunne mærke noget syre køre rundt i min krop, særligt i mine arme og ben, når jeg bevægede dem! Kunne mærke, at min krop havde arbejdet godt gennem tørfasten, og jeg oplevede også en positiv forskel i forhold til min hud! Jeg tjekkede min nyre-filtrering og BUM, der var gevinst, både i går efter 24 timer og dagen efter – efter ca. 38 timer! Jeg var meget tilfreds med mit resultat!

Jeg valgte at bryde tørfasten med kokosnøddevand fra friske kokosnødder, som indeholder en masser gode vitaminer, mineraler og især elektrolytter, hvilket er perfekt til at balancere og regenerere min krop!

Gør ikke dette derhjemme!

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg bestemt ikke anbefaler, at man bare kaster sig ud i tørfaste! Det er enormt vigtigt, at man har researchet ordentligt om emnet og sat sig grundigt ind i stoffet, evt har en vejleder ind over og at man desuden er klar, både mentalt og fysiologisk, og at man forinden har oparbejdet sig til et vis detox-niveau gennem længere perioder på frugt og derefter juice- og vandfaster.

Tørfaste er absolut sidste og højeste niveau indenfor naturlig healing, og det kræver udrensning at nå dertil, hvis ikke din krop skal risikere at forgifte sig selv med alle de toxiner, der kan frigives. Så start med masser af frugt og grønt – og påbegynd din healingsrejse derfra!

Du kan evt starte med at tilmelde dig RawChallenge HERog få en masse gratis inspiration til at få mere frugt og grønt ind i din hverdag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *