Holistisk Behandling

Velkommen til RawsomeVibes - Holistisk Behandling

Her på siden får du hurtigt og nemt overblik over, hvad jeg tilbyder. Læs nærmere om de forskellige behandlinger ved at klikke ind på nedenstående!

Vi arbejder holistisk og terapeutisk i relation til din selvudvikling, forandring og balance, hvor vi tager udgangspunkt i forløsning af traumer, udfordringer og uhensigtsmæssige handlemønstre med fokus på udvikling af bevidsthed, selvkærlighed og handlekraft! Vi arbejder med bevidsthed, ego, mindset og din spiritualitet, så du kan opnå dine mål og udnytte dit fulde potentiale i livet.

Jeg anvender forskellige metoder og værktøjer, som jeg over mange år har dygtiggjort mig indenfor, og som jeg har sammensat i en unik behandlingspraksis, som kan tilpasses netop dine behov alt efter hvor på din rejse du er lige nu!

Gennem blandt andet samtaleterapi, tankefeltterapi og healing arbejder vi med krop og sind, de fysiske og psykiske symptomer, samt eventuelle traumer og blokeringer, der er stagneret og således skal frisættes, for at kroppen kan begynde at helbrede sig selv.

Jeg anvender til tider supplerende værktøjer, eksempelvis krystaller, aromaterapi eller intuitiv kropsterapi, såfremt jeg fornemmer, at der er behov for dette. Jeg vil dog altid spørge dig først, så du hele tiden selv er med i processen!

Under nedlukningen tilbyder jeg helt eksklusivt holistisk samtaleterapi og spirituel mentoring for dig, der gerne vil udvide din bevidsthed og finde ind til dit lys gennem blandt andet at arbejde med dit mørke – enten online eller som SoulWalk & Talk i naturen, hvor du samtidig få luft, ro og grounding! Uanset hvilken ramme du vælger, vil du opleve nærvær, rummelighed og universel kærlighed – de aller bedste ingredienser til at påbegynde din rejse mod et gladere og mere afbalanceret liv!

Vi arbejder med din konkrete livsstil og de mål, du ønsker at opnå, så du kan skabe det liv, du drømmer om! Du modtager rådgivning, støtte og vejledning til et naturligt sundere helbred gennem kost og mindset, uagtet hvor du er på din rejse lige nu! Jeg kan hjælpe dig, uanset om du ønsker en sundere version af din nuværende livsstil, om du ønsker at overgå til en mere plantebaseret/vegansk kost, eller om du ønsker at gå fuldstændig raw! Jeg har selv gennemgået stor transformation og har kæmpe personlig erfaring indenfor naturlig healing, rawfood, detoxprocesser og faste. Fortæl mig dine drømme, og sammen skaber vi vejen, skridt for skridt!

Hvor foregår det?

Behandling finder sted;

Banevænget 67

3550 Slangerup

– med mindre andet aftales. Jeg kan ligeledes komme til dig mod et mindre kørselstillæg – alt efter hvor du bor. Alle forløb og behandlinger kan også foregå online uden fysisk fremmøde, og i visse tilfælde telefonisk, såfremt forløbet tillader det.

En session varer typisk 60 min.