RawFit

RawFit på Frugt

Jeg har nu i halvandet år levet af en kost bestående overvejende af frisk frugt og grønt, hvorigennem jeg har helbredt en del kropslige skavanker og ændret mit liv radikalt. Jeg har studeret en masse om celleregeneration og kost, og er nu klar til genopbygningsfasen! Jeg har derfor tænkt mig at gå i gang med projekt RawFit, hvor jeg i samarbejde med en personlig træner, vil genopbygge min krop fra scratch på en frugt/grønt diæt!
RawFit, træning, transformation, workout

Det bliver anderledes, det bliver ukonventionelt og det bliver banebrydende for de danske normer, som bygger på, at man har brug for meget protein, for at være sund og stærk.

Min drøm er som en af de første i Danmark, at træne mig selv op på en kost bestående af omkring 90% frugt og måske omkring 10% raw, samt periodisk faste – detaljerne er ikke på plads endnu, da det hele meget afhænger af, hvordan min krop reagerer – jeg lytter meget til min krop og dens signaler gennem alt, hvad jeg gør, og jeg har meget fokus på mindset og anvender ligeledes meditation, law of attraction og positive affirmations i min livsstil.

Jeg har ikke trænet i årevis, da min krop skulle have ro til at regenerere – så det bliver en god optimal før/efter transformation, som I derude kan få indblik i, da genopbygningen af kroppen sker fra et absolut nulpunkt!

Jeg glæder mig til at komme i gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *