Carina Bundgaard, Månedens Motivator
Månedens Motivator

Carina Bundgaard – Fra Fibromyalgi Mod Helbredelse

Månedens Motivator i marts er
Carina Bundgaard

I 2008 faldt Carina af en hest og pådrog sig skader på ryggen, blandt andet i form af flere diskusprolapser samt en kompression fraktur i lænden. Lægerne opdagede først bruddet efter 6 måneder, men smerterne fra ryggen spredte sig ud i resten af kroppen og blev til det som på fagsprog kaldes Fibromyalgi. Fibromyalgi er kort sagt smerter i hele kroppen og kronisk træthed. Her er Carinas historie om, hvordan en plantebaseret livsstil og perioder med raw food hjalp hende på vej mod helbredelse!


At få den sygdom føltes lidt ligesom, at livet var slut

Carina beskriver Fibromyalgi som en meget grum sygdom, og da hun langsomt begyndte at få det bedre, var hun ret imponeret over, at hun rent faktisk havde overlevet indtil nu. I 2014 opdagede hun plantebaseret kost, og dermed begyndte en helt ny rejse.

På det tidspunkt var jeg nærmest klar til at smide håndklædet i ringen – jeg var så plaget af smerter og træthed, at det hele syntes håbløst.

Carina havde et sidste bud på, hvad der kunne hjælpe og dette var en 5 dags juice kur, som hun havde fundet på YouTube.

Det var alt eller intet

Efter de 5 dages juice-detox fik Carina pludselig mere energi og smerterne blev mindre. Det var jo et mirakel. I YouTube videoen blev der fortalt, at man skulle spise en “whole food, plant-based diet”, og eftersom Carina allerede havde oplevet hvad 5 dage på ren juice kunne gøre, gik hun all in på den nye plantebaserede livsstil. Det gik ikke længe før Carina var ude at løbe 10 kilometer rundt om Bagsværd Sø og alt syntes godt!

Carina eksperimenterede i perioder med raw food og juice detox, og i en periode levede hun ‘fully raw’ i hele 2 måneder, det vil sige, at hun udelukket spiste rawfood, frisk frugt og grønt – og resultatet var øget energi og fysisk velvære. Hendes krop begyndte simpelthen at regenerere.

Jeg oplevede større tilknytning til naturen og det var som om alle mine sanser blev forstærket. Alt var smukkere på en eller anden måde.”

Carina Bundgaard, natur

Helbredelse er ikke en lineær kurve

I 2016 blev Carina gravid, hvilket resulterede i 5 måneder, hvor hun var meget syg. Dette påvirkede i høj grad hendes madvaner og mange af smerterne begyndte så småt at komme tilbage i takt med, at Carina bevægede sig væk fra raw food igen, dog ikke trætheden. Frugt kunne hun stadig godt spise, men da økonomien var trang, og frygten for at detoxe for hårdt i forhold til, hvad kroppen kunne klare, var for stor, så valgte hun at stoppe med at leve raw i denne periode.

Vær ærlig overfor dig selv

Andre livsomstændigheder som angst og manglende følelsesregulering bidrog yderligere til, at det var vanskeligt for Carina at spise på den hensigtsmæssige og sunde måde, som hun rent faktisk ønskede sig. Derfor valgte hun, at gå i terapi for at arbejde med netop disse aspekter.

Et godt trick er virkelig at være ærlig overfor sig selv og sin situation, og at flytte sig ud af dét, som gør én dårlig. Det kan være virkelig svært at få øje på, men der er altid en grund til overspisning.

Raw food har gjort, at Carina virkelig har fået øjnene op for, hvordan en uhensigtsmæssig kost kan være med til at undertrykke følelser, som vi ikke ønsker at mærke. Det har været en hård omgang for Carina, der dog samtidig fortæller, at det omvendt også har givet hende så meget igen.

Det er bare ikke sjovt at spise sine følelser væk eller leve restriktivt med sin mad. I dag lytter jeg meget mere til min krop og hvad den har brug for i stedet for at sætte det i skema, som jeg ellers har gjort før i tiden.

Op på hesten igen

Carina valgte i sommeren 2018 at deltage i RawChallenge, hvilket hun var enormt glad for, da hun igen opnåede en fantastisk lethed i kroppen ved ikke at skulle fordøje så tung mad, og at leve på planter har helt sikkert gjort en kæmpe forskel for hendes overordnede helbred.

 

Carina har helbredt følgende ved sin livsstilomlægning;

▪️Kroniske smerter (vender tilbage ved uhensigtsmæssig og usund diæt) 

▪️Kronisk træthed

▪️Irritabel tyktarm

▪️Udslæt/eksem 

▪️Et overdrevet fokus på mad og kalorie-restriktion forsvandt 

 

Carina oplevede yderligere forbedringer i forhold til;

▪️Hukommelse

▪️Udholdenhed

▪️Livskvalitet

▪️At lytte til sin krop

 

I dag går det bedre og Carina er oppe på hesten igen, så at sige, og er nu tilbage til at spise en whole food, plant-based diæt – og hun har planer om at indfører en masse raw food igen i løbet af sommeren – hvem ved, måske deltager hun i endnu en RawChallenge!

Når jeg lever raw er jeg også godt forberedt med maden, da jeg ellers kan blive overvældet og få lyst til at droppe det hele. Hvis man craver salt, så kan man fx. lave en banan/selleri smoothie, og hvis man er ved at give helt op på kage fronten, så kan man lave de lækreste og mest mættende raw food kager.

Når Carina lever raw får hun ofte sin frugt fra en grønthandler, da priserne der er meget bedre end i dagligvarebutikkerne.

Man skal ligeledes være opmærksom på butikker, som har nedsatte varer på grund af datoen. Så kan der være mange penge at spare. Klassikeren er at spørge om dagligvarebutikkerne har nogle plettede bananer liggende ude bagved og så smække dem hjem i fryseren til bananis, som er en af mine yndlingsretter.

Stol på, at du er på rette vej!

Carina er nu steget med 50% i arbejdsevne og er gået fra at arbejde 10 timer til 15 timer, og hun vil forsætte regenereringen af sin krop gennem kost og personlig udvikling. 

Jeg har skulle lære at acceptere processen og overgive mig til den – og stole på, at alting går i den rigtige retning, fordi man kan ikke forcere healing, men hvis man går skridtene, så kommer man i mål. Jeg anbefaler helt sikkert, at man går i noget terapi eller healing i forbindelse med at spise raw food, da der kommer mange ting op til overfladen, som kan være en god ide at få vendt med nogle, der ved hvad det drejer sig om.

Carina ønsker selv at arbejde med rådgivning og spirituel udvikling på sigt, men føler stadig, at hun har nogle ting, som hun selv skal have arbejdet igennem inden hun kaster sig ud i det.

Jeg glæder mig personligt meget til at følge Carinas videre rejse mod helbredelse, samt rådgivning af andre, når den tid kommer! Kæmpe tak til Carina for at dele sin historie til stor inspiration for alle os, der læser med!

Har du selv en inspirerende historie, du tænker kan motivere andre til at få mere frugt og grønt ind i hverdagen, så skriv til RawsomeVibes på Facebook eller på mail; rawsomevibesdk@gmail.com

Hvis du ønsker at læse mere om RawChallenge eller tilmelde dig udfordringen, så klik HER

5 Comments

  • Fie

    Sikke da en fantastisk og inspirerende fortælling!
    Det gik for nyligt op for mig; med hensyn til alt egentligt og ikke kun raw/dieter ol. – at det handler om at forelske sig selve processen. Så målet *er* selve processen. 🙂

  • Scarlet

    Tak for din beretning fuld af sandhed, saft,kraft og inspiration kære Carina.
    Gid du fortsat må få det bedre !

  • Mianne

    Hvor er det dejligt og bekræftende at høre, når andre opnår så gode resultater på RAW!! Jeg kan mærke at det styrker mig til at fortsætte %, og min egen erfaring er også at det betyder RIGTIG MEGET at ha opbakning eller/ og coaching i processen,og AT ELSKE PROCESSEN

    • RawsomeVibes

      Ja det er SÅ vigtigt!!! Det er virkelig essentielt at have et støttende netværk – lissom vi har i RawsomeVibes Rawstars facebook gruppen og i RawChallenge! Der finder man også hurtigt ud af, hvor vigtigt ens mindset, samt opbakning udefra, er for ens videre succes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *